Det er ved at blive sommer og selvom mange andre normale familier allerede har planlagt, købt og betalt deres ferie, så er vi først nu kommet til at finde ud af at vi i det hele tage skal af sted. Hvis du læser dette, så lyder det måske underligt, men lad mig forklare hvor et af de store problemer ligger… nemlig i vores forskellighed og deraf ønsker.
Søren og Susan vil have sol
Søren og Susan er ikke så meget til det kulturelle og derfor er det sol og varme der tiltrækker dem. Det kan man selvfølgelig godt forstå når man har set det vejr der har været i Danmark i de sidste par somre og specielt i sommeren 2011 var det helt elendigt.
Nogle steder i landet (blandt andet der hvor vi bor), var det kun enkelte dage der var “ok”. Resten af tiden regnede det eller var overskyet og blæsende. Deres forslag er derfor at vi rejser til eksempelvil Grækenland.
Det koster ikke ret meget og på grund af deres mange økonomiske vanskeligheder har mange danskere valgt at tage andre steder hen og det har presset priserne nedad. Det er i sig selv et fint argument for at det kunne være et sted hvor så stor en familie som vores kunne rejse uden at ødelægge økonomien i mange måneder frem.
Rikke bryder sig dog ikke så meget om Grækenland og den græske mentalitet og hun har haft nogle grimme oplevelser i landet som hun helst ikke vil rippe for meget op i. Det kan vi naturligvis godt alle sammen forstå.
Rikke er også til lidt varme
Rikke elsker også varme, men vil hellere til et sted hvor hun kan opleve lidt kulturelt, lidt store og små byer og nogle flotte landskaber. Derfor stemmer hun på Frankrig og da hun har en veninde der har tilbudt os at vi kan låne deres sommerhus, så kunne det også godt blive en ferie der ikke kostede alt for meget.
Mad og drikke er dog dyrere end i Grækenland, men omvendt ville vi også have eget køkken så maden kunne laves hjemme hvis vi havde lyst til det. Vejret er normalt også godt på det pågældende sted, da det ligger i den sydlige del af Frankrig, tæt på den spanske grænse.
Vi andre
Os der skal betale har naturligvis fokus på den del også og derfor foreslå vi, at vi bliver hjemme i Danmark og finder et dejligt sommerhus. Så skal dyrene heller ikke passes og vi har en bedre fornemmelse af hvad ting skal koste. Der findes en masse sommerhuse som kan lejes til en fornuftig pris. Det eneste vi ikke selv er herre over, er det danske sommervejr.
Vi er endnu ikke blevet enige og vi har nu diskuteret i flere dage. Det er naturligvis os voksne der bestemmer, men omvendt vil vi gerne have en ferie som alle bliver glade for at deltage i og som alle glæder sig til at skulle af sted på. Så vi giver det lige nogle uger endnu og ser om ikke vi kan nå til enighed.