At starte op som selvstændig kan være et rigtig stort spring for mange. De fleste af os er vokset op i et skolesystem hvor det er normalt at man arbejder hårdt, får gode karakterer og sidenhen kommer ud i den virkelige verden og forsøger at finde et godt job.
Det vil altså sige, at man hele vejen igennem arbejder frem mod at komme til at arbejde for andre. Ikke at der er noget galt i det, men personligt kan jeg godt savne lidt, at man i hele uddannelsesfasen havde lidt mere fokus på, at der også findes andre alternativer når det kommer til at skabe sig en tilværelse og det måske på mange måder vil være bedre for et land som Danmark, at flere starter deres egne virksomheder i stedet for blot at arbejde for andre.
Vælger man at starte sin egen virksomhed, så vil mange derfor starte uden rigtig at vide noget. Eksempelvis kender jeg en murer der fik god succes med sin forretning og derfor gerne ville have ansat en eller flere medarbejdere for at kunne følge med efterspørgslen. Han var dog meget i tvivl om hvordan man gør med løn, ferie og ikke mindst ansættelseskontrakten, så jeg sendte ham over på http://ansaettelseskontrakt.dk for at lære mere og for at downloade skabeloner så han ikke var helt på bar bund.
Hjælp af eksperter
Selv med en skabelon kan det dog være smart, at få hjælp af eksperter og derfor forklarede jeg ham også, at det nok ville være en god ide, både at tale med en advokat, en bogholder og en revisor. På den måde behøvede han ikke at sætte sig ind i en masse regler og love som i bund og grund ikke interesserede ham. Han elsker at arbejde med sine hænder og derfor valgte han at blive murer. Det er den del han er god til og som interesserer ham.
Så hvis du befinder dig i en lignende situation, så er mit råd at benytte skabeloner som udgangspunkt, men hente professionel hjælp også.